Sommerhus udlejes/sælges Orø

Kanevænget 65, Orø, Holbæk, 4300
Sommerhus udlejes/sælges Orø Sommerhus udlejes/sælges Orø is one of the popular Real Estate located in Kanevænget 65, Orø ,Holbæk listed under Real estate in Holbæk ,

Contact Details & Working Hours

More about Sommerhus udlejes/sælges Orø

Hvordan?
Ved at leje på fælles basis, lidt ligesom en delebil.

Hytten ligger på en ø på Isefjorden og tilhører Holbæk kommune. To færger sejler til øen; én fra Holbæk (få afgange om dagen, 30 min. sejlads). Den anden er trækfærge ved Hammer Bakke (hvert 20 min. 5 min. sejlads). Denne tager KUN KONTANTER. Koster ca det samme. Pris ca. 45 kr for bil og 22 per person. Klippekort kan købes på trækfærgen.

Hver får 3 ugers (21 dage) brugsret i et kalenderår med ret til 2 uges ophold i sommerperioden. Sommerhuse i højsæson koster 3000-5000 kr FOR EN UGE. Her får du 3 ugers 'Getaway' for kun 3000 kr. Et top lækkert og billigt alternativ... Læs videre....

Udover billig ferie savner du måske også livet i haven og længes efter at mærke jord mellem fingrene, græs mellem tærne? Her er muligheden for 'haveterapi'.

Datoer:
Højsæson er fra 1 juni til 31 august.
Resten er lavsæson. I lavsæson er der desuden en frostperiode hvor huset som udgangspunkt ikke kan bruges (normalt fra nov.-marts).

Leje afgift
Lejen udgør 3000 kr (*) Beløbet overføres til ejer ved indtræden i ordningen.
Lejen indeholder hus, have samt inventar og husgeråd. Alt lejes i en stand det er.
Lejen fastsættes eksklusiv el og vand (almindeligt ved sommerhus udlejning).

Baggrund
2013 har været mit første år som "alene" sommerhusejer efter 8 års fælles eje med tidligere partner. Det har været hårdt på såvel vedligeholdelses-kontoen som på at få stedet brugt tilstrækkeligt. Er om nødig, gået i salgstanker af mit smukke lille sommerhus, men håber at denne idé kan sætte disse tanker på hold da stedet er ganske særligt.

2014 var første år med ordningen. Der har været interesse med flere til, -og fra meldinger. Vi endte med at være 3 om ordningen som nu er afprøvet. Som ansvarlig tuner jeg ordningen løbende.

Det praktiske
Måling af vand og el skal aflæses og sms´es til ejer ved ankomst og afgang. Ejer svarer på afgangs aflæsning med forbrug i kr og beløbet overføres til ejer indenfor 24 timer. Bøvlet, men det er den bedste måde at undgå at betale for noget man IKKE har brugt og derfor vigtigt at få gjort som det første/sidste.

Check-ud
Check-ud er kl. 18. Med mindre I aftaler indbyrdes om andre tider.

Depositum
Depositum på 1500 kr skal overføres ved tilmelding og betales tilbage en måned efter opsigelse, og ellers senest 2 måneder efter sidste dag af de 21 er brugt.
Regler om skader kan læses om i afsnit "Skader" sidst i beskrivelsen.

Er der Fælles forpligtelser?
Svar: JA. Der er brug for indsats på vedligeholdelseskontoen. Dermed er dette ikke gevinst på pengekontoen. Vi laver ét fælles 7 timers forårs ryk PLUS 1 enkel time om dagen i haven ved ophold. Det vil sige, vi klarer det grove havearbejde og klargør havemøbler ved kollektiv indsats under en fælles arbejdsdag i maj-juni. Derefter skal den enkelte vedligeholde haven en time dagligt under ophold. Vand/el forbrug denne på fælles arbejdsdag står ejer for mens lejer selv står for forplejning denne dag.

Arbejdsdag er ikke en af de 21 dage.

Det er en forudsætning at den ene time om dagen afvikles dagligt. Det foregår på ejerens gefüf som ved hvor haven trænger til fokus og opmærksomhed både på kortere og længere perspektiv. Gøremål strækker sig fra lugning, beskæring, nipning, kratte, trimme kanter rundt sten/stig, affaldskørsel, vaske vinduer, vedligeholde møbler etc. og aftales via sms.

En enkelt fast opgave som ikke er en del af den time er vanding af blomster og tager ca. 10 min.

I hytten ligger en guideline til ankomst, afgang, samt til pleje af haven.

Græsslåning aftales sær-skilt. Har vokseværk i maj/juni og sept/okt.

Booking
Booking foregår via google kalendar. Der vil stræbes efter at planlægge sine ophold i højsæson i fælleskab.Udover det er det "først til mølle princippet". Alle har ret til 2 ugers brugsret mellem 1 juni til og med 31 august. Derefter frit afhængig af ledighed. Sommerhus bliver lukket ned før frost, typisk i november måned. Og åbnet igen om foråret, typisk i april måned.

Opsigelse
I binder jer til de 21 dage i 2014, og dermed har I ikke ret til at få noget af lejeafgiften tilbagebetalt hvis I vælger at træde ud inden kalenderårets slut. I kan så vidt træde ud med en dags varsel. Depositum skal senest være lejer tilbagebetalt 30 dage efter skriftlig opsigelse. En opsigelse foregår mellem ejer og lejer. Lejer kan opsiges uden varsel, og kun i tilfælde af grov forsømmelse af sommerhuset eller af reglerne.

Husregler
Den enkelte lejer står selv for rengøring ved afgang. Det er top lækkert at lande et rent sted, og dermed skal det efterlades i top stand til næste lejer. HVER GANG. Der må påregnes alt efter ressourcer ca. 3 timer til rengøring. Rengøring er en tidsrøver, helt i følge bogen. Der er en rengøringsdame knyttet til sommerhuset som kan bookes til en timepris. Udover rengøring er pakning og oprydning også en tidsrøver. Ingen personlige ejendele efterlades. Der er plads til få tasker/lejer i skuret på eget ansvar. Rengørings standard gennemgås overordnet under fælles arb.dag og tæller ikke som arbejdstimer. Rengøringsguide findes også i print i hytten.

Besigtigelse
Fælles besigtigelse af stedet laves under arbejdsdag. Gennemgang af ordningen og besigtigelse tæller ikke som arbejdstimer men må afvikles i pauserne.

Kommunikation
Medlemmer af ordningen tilknyttes facebook gruppen 'Delesommerhus gruppe' Udover det kan der skrives til ejer på xxx@gmail.com. mobilnummer er xxx. Ejer har Mobilepay og Mobilbank. Medlemmer tilknyttes også google kalender til booking. Booking skal i titlen indeholde navn, x antal dage, totalt afholdte dage, samt forventet afgang. F eks. " Astrid, 7 dage (totalt 14 dage) Afg. kl 18"

Det er en forudsætning at konceptet køre på skinner. Hurtige svar, god tone og som minimum at overholde regler, og rengørings niveau og vedligeholdelses andel. Konceptet bygger på tillid og god tone. Dvs. ejer skal have tillid til at hver bruger giver haven kærlig og fysisk opmærksomhed den ene time om dagen ellers vil haven bære præg af forsømmelse og ikke rart for næste at ankomme til. At ikke blive mødt af forrige lejers diverse efterladenskaber. At smse aflæsninger og betale til tid. Tage ansvar hvis noget ødelægges. Det kan jo ske for enhver, hvis reglerne ikke kan overholdes, meld ud, så tager du og jeg den derfra.

Hvem kan leje?
Der er 9 sovepladser. 3 enkel og 3 dobbel.
Hunde er tilladt så vidt de ikke skraber gulvene og ødelægger ting. Ordningen henvender sig til single/par, og børnefamilier (primært til småfamilier).
Venner og familie af de primære lejere må bruge sommerhus efter særskilt aftale med ejer.
Det er dog lejer der hæfter ift. ødelagte ting og at husregler og øvrige aftaler overholdes. Sms aflæsning af vand og el måler ved ankomst og afgang og betaling indenfor 1 døgn kan venner så gøre direkte til ejer. Blot angiv lejerens navn i MobilePay/Swipp.

Der kan købes brugt sengelinned for 50 k/set som I kan smide ud/tage med efter de 3 uger.

* Skader
Hvis man ved et uheld kommer til at ødelægge noget, siger det sig selv at man tager ansvar for at anmelde skaden til ejer og selv bringe det i orden for egen regning. Ellers risikerer vi alle at skulle betale for noget vi selv ikke selv er skyld i. Skade anmeldes direkte til ejer, udover det ville det vil være god stil at oplyse via facebook da alle i ordningen bør vide hvad der måtte mangle/være ødelagt samt en tidsramme for at bringe det i orden. Det er rimeligt at forvente en skade bliver bragt i orden indenfor 10-14 dage.

Du er erstatningsansvarlig for den skade, som forvoldes af de personer du har lånt sommerhuset til. Endelig er det dit ansvar overfor ejer at de personer, du har lånt sommerhuset til overholder reglerne om god husorden og forsvarlig brug af det lejede.

En skade skal i første omgang meldes til ejer.
Hvis ødelagte ting ikke er blevet meldt men efterfølgende kommer til ejers kenskab er det ejerens ansvar at dele info på facebook siden og give den ansvarlige mulighed for at tage ejerskab af skaden. Det kan være lejer ikke var klar over skaden. Hvis ikke ejerskab etableres, skal fælles depositum dække reparation for at bringe tingene i orden. Hvis reparation ikke er muligt, dækkes udgift til nyt. Derfor ville et ejerskab af skaden lande et varmt sted hos resten og spare de andre for en fælles udgift.

Alt på matriklen tæller som inventar. Listen nedenfor giver en idé om hvad der kan komme til at ødelægges men lister ikke alt.
1. Husets løse inventar eksempelvis , køkkenting, møbler, madrasser, sengebund, puder, dyner, stole, borde, sofa, kurve, kommoder, tæpper, skabe, håndgreb, knager, lamper etc.
2. Husets øvrige faste inventar, eksempelvis gulv, trapper, dørre, vinduer, vaske, vandvarmer, pejs, komfur, opvaskemaskine, håndgreb, haner etc.
3. Havens løse inventar, eksempelvis havemøbler, krukker, cykler, baljer, bænke, hængekøjer, etc.
4. Havens faste inventar, skure, gæstehytte, garage, terassen etc.

* Skade i forbindelse med almen slitage må vi selvfølgeligt afklare separat. Lejer skal høres og ejer vurderer og afgøre efterfølgende om det er slitage eller skade. Dette drøftes internt.

Afgangs rengøring, oprydning, samt udeståender mht. el og vand forbrug kan også komme til at dækkes af den enkeltes depositum. Rengøringsbøde på 500 kr skal overføres til ejer. Som så overfører videre til den der ender med at rengøre.

Sommerhus adresse:
Kanevænget 65
4300 Holbæk, Orø

Er det noget for dig/jer?
Hvis du ønsker at svøbe ro og stilhed om dig og sætte hverdag og byliv på hold prøv denne enestående stilstand hvor det eneste man kan komme ved udover sig selv er naturen. Dette er et top billigt tilbud, 1/3 af hvad det normalt koster. Personlig rundvisning kan aftales. Send mig en privat besked så tager vi den derfra- efterårshilsner fra Sanja...

Map of Sommerhus udlejes/sælges Orø