Restaurant Ravelinen er dansk køkken med kærlighed og gode råvarer. Så hvis du holder af klassisk dansk mad tilberedt med eftertanke, er Ravelinen et besøg værd.
Restaurant Ravelinen ligger idyllisk placeret lige på Christianshavns Vold med indgang fra Torvegade - 100 meter fra Christianshavns Torv med Metro station. Fra Ravelinens kæmpe udendørs terrasse er der en smuk udsigt over Stadsgraven og Voldene. Når vejrgudernes lune er mindre mildt, kan du sidde ude på terrassen, som kan overdækkes og forsynes med varmelamper.
Restauranten er stemningsfuldt indrettet i det historisk gule bomhus fra 1728, og bygningen er i dag fredet. Den smukke og centrale beliggenhed med den maleriske udsigt over de blå kanaler og de grønne volde, gør Ravelinen til et oplagt sted at fejre livets mærkedage.
Sæsonen strækker sig fra Dronningens fødselsdag d. 16. april frem til og med 20. december, hvor der er åbent til frokost og aften, for a la carte og selskaber – både ude eller inde.